Studentermedhjælper til Marketing

Praktik, Studiejob
Sidst opdateret 09-07-2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Studentermedhjælper nu - og praktik til efteråret 2022

Er du struktureret og omhyggeligt med din opgaver? Har du lyst til at arbejde i motoren på websites? Og kan du krydre din personlighed og lyst til detaljearbejde med æstetisk flair, ja så er denne stilling helt sikkert noget for dig. 

Du er formentlig i gang med at uddanne dig inden for multimediedesign, eller lignende marketing uddannelse, og du har selvfølgelig en positiv og nysgerrig indstilling til at anvende al din viden i praksis. 

Du kommer til at arbejde i et mindre team, som varetager mange forskelligartede kommunikations- og marketingopgaver in-house men også i samarbejde med eksterne specialister. 

 

Dine arbejdsopgaver består af: 

·         Opdatering og vedligehold af vores websites

·         Teste nye funktioner og flows

·         Arbejde med UX og at sikre en god brugerrejse online

·         Sikre den visuelle identitet ved at udarbejde grafisk materiale baseret på skabeloner til bl.a. websites, LinkedIn samt print og kampagner

·         Diverse ad hoc - opgaver

For os er det vigtigt, at du sætter en ære i, at vores ansigt udadtil ser professionelt ud, og at du arbejder selvstændigt og er selvmotiverende. 

 

Det er vigtigt for os, at du har: 

·         stor omhyggelighed med dine opgaver

·         stort engagement og evner at arbejde selvstændigt 

·         sans for detaljen og æstetik

·         gode idéer som kan omsættes i praksis

·         lysten til at arbejde i et mindre og dynamisk team med mange bolde i luften

·         gode evner til at tænke på tværs af kanaler og er konceptstærk  

 

Samtidig tilbyder vi dig stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for at sætte dit helt eget præg på Procudans branding udadtil. Desuden vil du få relevant erhvervserfaring, gode kollegaer og et væld af muligheder for at bruge dine kompetencer og teknikker i en spændende virksomhed.  

Studentermedhjælpstillingen er på cirka 10-15 timer ugentligt og vil variere efter aktiviteter. Vi forventer, at du møder ind på vores kontor i Kolding 1-2 gange om ugen, men der er også mulighed for at arbejde nogle timer hjemmefra. Praktikken i efteråret 2022 kan passes ind efter din uddannelse.

Lyder stillingen og arbejdsopgaverne som noget for dig, så send din ansøgning og CV til Marketing Manager, Trine Holm på tho@procudan.com senest d. 10.06. 2022. Vi holder samtaler løbende, og vi ønsker ansættelsesstart hurtigst muligt. 

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Trine Holm på telefon +45 3164 1269.

 

---

Hvem er Procudan? 

Procudan er eksperter i ingredienser og emballager, og vi tror på, at værdi udvikles i fællesskab! 

I Procudan har vi en særlig evne og vilje til at sætte os ind i vores kunders og partneres forretning. Med indlevelse, respekt og en proaktiv tilgang er vi i stand til at øge effektiviteten og værdien i hele processen fra jord til bord. Fra råvare til færdigt produkt. Vi insisterer på, at tænke løsninger før produkter og værdi før pris. På den måde udvikler vi de bedste og mest værdifulde løsninger sammen.

Læs om Procudan på: www.procudan.dk

Procudan A/S

Type:
Praktik
Studiejob
Lokation:
Kolding
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Markedsføringsøkonom
Pb. i International handel og markedsføring
Multimediedesigner
Markedsføringsøkonom
Pb. i International handel og markedsføring
Multimediedesigner
Webudvikling
Pb i E-handel
Udvid
Del annoncen